JVS online

LUBERON På min vin rejse i foråret præsenterede min gode ven Jacques Combe mig for en vin bonde fra Luberon – Château Saint-Pierre de Mejans -; Jacques personlige favorit slot drevet af hans personlige ven. Jeg kunne straks lide vinene, især hans AOC Vieilles Vignes fra det rigtig gode år 2010. Den tog jeg så med på min efterårssmagning – og bang – den vandt smagningen; for første gang blev legendariske Janasse slået på målstregen. BANDOL: For 6 år siden rejste jeg med min elskede Jeanette til sydfrankrig med det formål at finde en producent af Bandol vine. Vi har altid elsket disse egnstypiske vine, med den karakteristiske røgsmag. Fornemme kraftige røde vine, vidunderlige fiskeegnede hvide og rose’er. Vi vidste at missionen var svær. Det flot renome Bandol vine har medfører høje priser og alle de kendte producenter havde allerede danske importører. Efter intens søgning fandt vi MAS THERESE i en nært liggende landsby Sainte Anne of Castellet. Alene navnet tiltrak os (yngste datter er Therese). Ejendommen er gammel, nærmest utilgængelig, men det lykkedes os at få fat på en rar dame, som præsenterede vinene. De var rigtig gode, priserne OK, så missionen så ud umiddelbart ud til at være lykkedes. Men AK; den gode dame kendte intet til export, hun producerede kun til lokalbefolkningen. Hvilket i parentes bemærket er helt perfekt for det jeg går efter. Men at eksportere kunne hun ikke overskue. I 6 år har jeg grublet over hvordan i al verden jeg fik dette til at ske, og efter Jeanettes tragiske bortgang, blev det nærmest en besættelse for mig. Ved hjælp af min agents ihærdige besøg og hjælp med at etablere export procedure for den gode dame lykkedes det og jeg er derfor fantastisk stolt over at præsentere MAS THERESE som leverandør.

Vi fandt ingen produkter i denne kategori...
JVS · Bøgevej 6 · Jørlunde · 3550 Slangerup · +45 4733 5641 · jvs@jvs-online.dk